Vinder af foto konkurrencen er fundet.
Så er vinderen af foto konkurrencen fundet, det er Lars Emil Mikkelsen der med dette fine billede har skudt sig ind i dommerens hjerte. Billedet har en fin komposition og fortæller en god historie med lystfiskeren ved fjorden. Lars har tilmed redigeret en flot video fra ørreddagene. Se alle indsendte billeder i galleriet herunder.
Limfjordens Ørreddage 2014 kommer ikke til at skrive sig ind som et højdepunkt i Ørreddagenes historie. Besværlige vejrforhold kombineret med en, tror vi, lille ørredbestand i Limfjorden, gjorde at kun en enkelt ørred blev indvejet.
Dick Pedersen, er den dygtige vinder, der lørdag morgen landede vinderfisken på 1,79 kg fordelt på 55,5 cm med en konditions faktor på 1,05. Fisken vinder 1. præmien og konditions præmien.
De øvrige præmier er afsat ved lodtrækning.
Tillykke til vinderne herfra.
Husk at indsende dine billeder til formand@skf1990.dk inden onsdag.