Oddesund

Det vil være helt urimeligt ikke at have en beskrivelse af fiskeriet omkring Oddesund. Om end det ikke er der havørredfiskeren trækker flest fisk i land, så stinker stedet af storvildt. Storvildt er der ifølge dykkere, der i øvrigt udpeger Oddesund som dykker hot spot. Dykkerne fortæller samtidigt at de ser småtorsk, skrubber og nogen gange tunger. Det lyder lovende, og håbet for at vi i fremtiden kan opleve det fine fiskeri der har været lever.

Der fiskes sild i april og hornfisk i maj.

Ud over fiskeriet er Oddesund et dragende og smukt sted der rummer masser af drama, historie og oplevelser, der er levn fra flere generationer af havne, færgesteder, fra brobyggeriet, og fæstningsværker fra 1864 og begge verdenskrige.

Kraks kort.

 

Oddesund

Skriv et svar