2025

Langgergård projektet

Fra formanden er der kommet en afsluttende video vedrørende Langgergaard projektet, Hvor lodsejere, Struer Kommune og SKF, støttet af Den Danske Natur Fond og Struer Kommune. Gennemfører en omlægning af vandløbet fra opstemningen i Kramhuse dal Videre til Bredkjær bæk.
Opstemningen er i første omgang etableret mellem 1840 og 1899, for at skaffe vand til dyrene på Langergaard.
Fra 1950’erne og frem til 2002 er der ørredamme i projektområdet.
Nyd essensen af mange mange timers frivilligt arbejde. https://youtu.be/2Fmp4-YpYjo?si=jFQOGaulq1htcgad Klik på indstillinger og vælg 1080P så er kvaliteten et hak bedre.

Med et Godt nytår ! Siger vi velkommen til det nye år.

2025 byder på masser af spændende arrangementer for klubbens medlemmer. Programmet er opdateret og kan ses under ’Kalender’.
Det forlyder fra flere kendte rev i fjorden at der er blanke fisk at fange, for den der begiver sig af sted.
Fra gydebækkene rapporteres der også om flittig aktivitet.

Knæk og Bræk i 2025 /Torben.

Indkaldelse til generalforsamling

Med et Godt Nytår minder formanden om tiden til den årlige generalforsamling nærmer sig.

Datoen er fastsat til torsdag den 6. februar kl. 19.30. I den gamle brandstation. Bredgade 50 b.
Forslag man ønsker behandlet på generalforsamlingen skal være tilsendt Jacob på Jacob-nisse@hotmail.com senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Regnskab
  4. Bedste Limfjordsørred
  5. Fidusdiplom
  6. Valg Bestyrelsesvalg:

Henning – modtager genvalg
Jacob – modtager genvalg
Torben – modtager genvalg

  1. Suppleanter: Revisor: Bo er valgt for (2024-2025)
  2. Indkomne forslag Forslag til generalforsamlingen sendes til formanden på mail seneste 8 dage før generalforsamlingen
  3. Fastsættelse af kontingent næste år
  4. Eventuelt: – Vandløbspleje – Naturgenopretningsprojektet – Andet?

Det er nu, at du skal indfri dit nytårsforsæt. Mener vores kasserer.

Ved at forny eller som nyt medlem melde dig ind i Struer Kystfisker Forening af 1990 for sæsonen 2025.

  • Seniormedlemsskab koster:                  395,- kr.
  • Familiemedlemsskab koster:                 495,- kr.

Medlemsskabet giver dig adgang til alle klubaftener (torsdage kl. 19, se kalenderen for perioder), interne kyst cups samt klubture.

Kontingentet kan indbetales til Vestjysk Bank reg.nr. 7602 konto nr. 1134242. Husk angivelse af navn og adresse ved indbetaling,  og betaling inden generalforsamlingen.

Knæk og bræk i 2025 / Henning