Månedsarkiv: januar 2017

2017

13 November

Nedtællingen til Bornholm. Fem af klubbens medlemmer tæller ned til afgang lørdag morgen, og lad os bare sige at vi glæder os. Der skal nok komme en nærmet sandfærdig beretning her på siden, men i disse interaktive tider er kan vil følges live på facebook gruppen “Klippebloggen”.

Oktobers interne ørreddag blev vundet af Jacob med en flot overspringer på 50,8 cm og 1,5 kg, hvilket giver en konditionsfaktor på 1,13. Stort tillykke til Jacob.

9. oktober. Herlige dage på Samsø

Med et ”Samsø vi ses” sluttede beretningen fra turen til samsø i 2011. Det er således, for rigtigt mange af deltagerne på denne tur 6. gang vi ses igen med denne herlighed af en Ø. Hård vind fra vestlige retninger tvang noget syd og østkyst fiskeri frem, og for mit vedkommende var det tid til at prøve nye græsgange på østkysten. Samsø er ud over at være Danmarks frugthave også udstyret med en smuk og varieret natur og et meget varierende fiskevand.
Ikke så sært at øen er gået lidt i blodet på os. Fangsterne er mange 34 fisk til de 8 deltagere, alt inklusive hjemtages der 5 ørreder, resten genudsættes til de bliver større eller grundet tiltagende farve. Bo Bombadaderede igen ind som storfangeren med ti landede ørreder.

Tak til Michael, Michael, Søren, Bo, Jacob, Richard, Paw og Samsø for samværet, Vi ses. Torben.

bosfisk

SORENSFISK

19. september så er der gang i klubaftnerne igen og 1. omgang af de interne er afviklet i fin stil.

Efterårets første interne ørreddag blev afviklet i ret stille vejr vekslende mellem høj sol, regn og tordenbyger.
8 betalende deltagere gav alt hvad de havde i sig.
Bo var dygtigst til at finde og fange fisk, hele 8 havde han på land i løbet af dagen. Han havde hjemtaget 2 stk til indvejning, en blank og en let farvet ørred på hver 48 cm, bedste konditionsfaktor var 1,09.
Tillykke Bo, præmien er fuldt fortjent !

Klubaften 27. april er aflyst, sidste klubaften er torsdag d. 4. maj.

Grundet massiv udvandring til Bornholm aflyses klubaftenen den 27 april.
Sidste klubaften inden sommerpausen er 4 maj, hvor vi glæder os til at hører masser af historier fra den forjættede ø. Vi ses igen den 7. september.

Vi der var med på Møn havde en fantastisk og hyggelig tur i storslået natur.

Møn forår 2017

Intern Ørreddag 3 afholdt 8. april.

Så er den 3. runde af de interne ørreddage afsluttet og der er fundet en eller rettere to vindere. Med mindst mulig marginal indvejede den siddende formand og ex formanden hver sin havørred med samme mål og vægt. Fiskene målte 40cm og vejede 656 gram og klarede dermed lige konditions kravet på 1,0 begge fisk er fanget ved Vils sund. Præmie puljen deles mellem de to heldige der må gå den tunge gang til Lystfiskeren i Hvide Sande der er Sponsor ved ørreddagene. /Torben.

Arragementet der er sponsoreret af Lystfiskeren i Hvide Sande indvejning i klubben kl. 19-20

Klubaften torsdag d. 30 marts er aflyst grundet klubturen til Møn.

Konkurrencer i Limfjorden sidst i april.

I staten af april holder vores naboer i Thylands fiskekonkurrence I sidste weekend er der Kyst Cup. i Aalborg. K&B.

Så er nedtællingen til Møns turen startet

I alle tilfælde for mit vedkommende, det er et talstærkt hold der er meldt til, så nogen flere en jeg er forventningsfulde. Tjekker man diverse guide sites ud, lokkes der med ren fiskeporno i farver, hvilket jo ikke gøre forventningerne mindre. Det er 11 år siden vi sidst var på Møn. Dengang kom der en lille beretning ud af anstrengelserne, at læse den gør heller ikke fiskefeberen mindre.
K&B

Interne ørredage lørdag d 4. marts.

Anden afdeling af de interne ørreddage er nu afviklet, desværre igen uden at der er kåret en &vinder. Der blev ikke bragt fisk til indvejning, men alt i alt landede de 9 deltagere 12 fisk, der enten var under målet eller for slanke. Præmiepuljen går således videre til tredje omgang der afvikles d 8  april, indvejning i klubben. 19-20. K&B

IMG_2457

Dagens vist største ørred, en 50 plus, der pr. øjemål blev vejet og fundet for let, genudsat.

9. februar Generalforsamling

Foreningen afholdt sin årlige generalforsamling i god ro og orden, læs Referat 2017 og Formandens beretning om 2016. Tak for god ro og orden.

Interne ørredage lørdag d 4. februar.

Så er det på lørdag at den første af tre interne ørreddage bliver afviklet, igen i år har Lystfiskeren i Hvide Sande vist sin gavmildhed som sponsor ved præmie bordet.
Første afdeling af de interne ørreddage er nu afviklet, desværre uden der er kåret en vinder. Kun en enkelt fisk kom til indvejning, fisken blev desværre vejet og fundet for let. i forhold ti Fultons konditions lov. Præmiepuljen går således videre til anden omgang der afvikles d 4 marts, indvejning i klubben. 17-18. K&B.

FB_20170205_10_32_40_Saved_Picture

1,53 Kg og 55 cm rækker til en konditon på 0,92. Vi håber på mere huld på fiskene i næste omgang.

 

 

Fjorden har tilmed fisket godt i vintermånederne og en af de helt lokale pladser har givet en flot blank fisk på 3 kg til Ole Maach. Ole har i øvrigt haft en rigtig flot vinter med flere fine fisk på land.

V__99CA

Oles smukke decmber fisk 2,9 kg 61cm

V__D80D

Ole kom igen i januar med denne 3,0 kg’s bombe på 60 cm tillykke.

 

Husk rettidig tilmelding og betaling, læs mere i kalenderen.

K&B Torben

Spontanturen til Mariager fjord lørdag 07 januar

Turen blev ikke officielt aflyst, i skrivende stund er der dog ikke kendskab til nogen der har været afsted lørdag. Til gengæld var Jacob og Bo på pletten søndag hvor i alt 14 ørreder blev genudsat enten på grund af lidenhed eller fejlfarve.

Bo m Oerred mariger

Bo med en af dagens 14 ørreder fra Mariager fjord.

I de hjemlige vande har der også været folk ved fjorden søndag. Christrup & Son samt undertegnede, havde fuld underholdning på en af de lokale pladser. Både Søren og jeg havde fisk på land samt en del følgere, begge ørreder blev dog genudsat grundet manglende længde.

/Torben.

Fiskekur 2017

Efter den dejligste nytårsaften er der ikke noget som en fiskekur på kysten, således også den 1. januar det Herrens år 2017.

Vi er tre der tager på havørredtur med det formål at indprente havørredens hemmeligheder i Thomas, der som søn af en fynbo må gennemgå denne obligatoriske træning ud i kystfiskeriets mangfoldigheder. For mit vedkommende blev det til en fisk på land to hug og 3-5 følgere der bare lige følger blinket til dørs, så der er er masser af oplevelser derude.

For Søren og Thomas bliver det til to fisk på land og Thomas var der med en klar kranings assist under landingen af Sørens 2. havørred.

/Torben

 

Generalforsamling og kontingent.

Henning har sendt følgende vejledning til, hvordan medlemskontingentet for 2017 betales. Husk det nu inden generalforsamlingen : Vær venligst opmærksom på, at der som følge af den elektroniske indkaldelse til generalforsamlingen ikke udsendes indbetalingskort, men at kontingent enten kan indbetales via webbank, seniormedlemskab koster 495 kr. (595 kr. for en husstand) for 2017 og kan indbetales til Vestjysk Bank reg.nr. 7602 konto nr. 1134242. Husk angivelse af navn og adresse ved indbetaling , eller i forbindelse med klubaftener.

Sidste rettidige indbetalingsdato er 9. februar 2017 (inden generalforsamlingen).

Dagsorden for generalforsamling 2017